Koncert

MB 3

En julekoncert med Maj-Britt og Hans Jørn er en skøn blanding af de gammelkendte og meget traditionelle sange som “O holy night”, “You raise me up” og “Mary did you know". Desuden tager vi fat på lidt af den side, som julen også rummer, nemlig den vanskelige. Ensomheden og sorgen kan være endnu tungere at bære, når alle er glade ved juletid. Vi synger sange, som Hans Jørn har skrevet og som på en nænsom måde forsøger at tænde lidt lys hos de, for hvem mørket er ekstra knugende, når højtiden stunder til.

Vores julekoncert kan bookes til kirken, koncertsalen, sognegården, eller hvor det - hen sidst på året - kunne passe sig med en hjertevarm koncert med sange om julens fantastiske under og dejlige tid.

Send en uforpligtende forespørgsel på mail og vi vender tilbage snarest muligt


____________________________________

Julekoncerten i Rindum Kirke med Mai-Britt Dørken og Hans Jørn Østerby var en stemningsfuld og dejlig oplevelse. Et klart budskab om Ham vi fejrer i julen. Hans Jørns egne kompositioner krydret med Maj-Britts kendte julesange/salmer var et godt mix!

Marianne Olesen, Rindum Kirke

________________


© Langvad Musik 2020